Jeg er ikke kvinde – jeg er kok

Den anerkendte kok Dak Wichhangoen har de sidste 10 år stået i spidsen for den thailandske Michelin-restaurant, Kiin Kiin, men nu har hun valgt at sige op. Det er et kapitel, der slutter, men et andet skal snart til at begynde, for Dak skal være mor til foråret. 

 

Hun er opvokset i både Danmark og i Thailand, og på spisebordet i barndomshjemmet i Vestjylland stod den stuvede hvidkål side om side med papayasalaten. Michelin-kok Dak Wichhangoen har altid haft stor kærlighed til mad og alt det, den kan – for som hun siger, så samler mad mennesker. At Dak selv ligefrem endte på kokkeskole, var mere eller mindre tilfældigt:

”Jeg startede på uddannelsen ud fra en tanke om, at jeg måtte se, om det var noget, jeg kunne finde ud af – og hvad jeg overhovedet ville med det.”

Allerede som 23-årig fik hun job på den thailandske restaurant Kiin Kiin i København, og bare to år efter stod hun med et køkkenchefsforklæde i hænderne. Mød den stjernespækkede kok i et ærligt interview om at gøre karriere i en hård branche, at tænke på sig selv som kok og ikke som kvinde og dét at skulle være mor for første gang.

Kokkekunst og køkkenchef

Mange ville blive smigret over at blive tilbudt en stilling som køkkenchef. Hos Dak var reaktionen dog lidt anderledes:

”Da Henrik (red. stifter og ejer af Michelin-restauranten Kiin Kiin) spurgte, om jeg ville være køkkenchef, blev jeg først og fremmest hunderæd, og jeg sagde faktisk ’nej tak’ til stillingen. Jeg følte mig ikke klar. Godt nok er jeg vokset op med at spise thailandsk mad, men på det tidspunkt havde jeg ikke arbejdet særligt meget med det asiatiske køkken.”

Men restaurantejer Henrik Yde blev ved med at prikke lidt til Dak – det var hende, han vil have til at lede køkkenet.

”Jeg overvejede det og spurgte ind til, hvad stillingen gik ud på. For var der noget, jeg ikke havde lyst til, var det at sidde på et kontor og lægge budgetter.”

Det var det heldigvis ikke. Daks rolle som køkkenchef skulle udmunde i at bruge sine kreative evner i køkkenet, og det fik hende til at sige ja til titlen.

”Det er det kreative, der altid har drevet mig. Jeg havde ikke lyst til at sidde på et kontor og designe mad på et stykke papir – jeg ville have fødevarerne i hænderne, smage på tingene og skabe retterne ud fra det.”

De sidste 10 år har hun hver morgen mødtes med kokke og elever, og hver eneste lørdag har hun renset emhætten ned. Hun har med andre ord gjort som alle andre ansatte – for hun vil være en del af køkkenholdet. 

At være køkkenchef på en af verdens eneste thailandske Michelin-restauranter har dog også krævet sit. I 2008 fik restauranten sin Michelin-stjerne, og Dak har sammen med resten af sit hold formået at forny den hvert år.

”Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at det har været hårdt. Men det er også et helt unikt fag, for du får et sammenhold med dine kolleger, som jeg ikke tror, man kan finde særligt mange andre steder. Du ser dem mere end din kæreste, venner og forældre, så man bliver på en måde som en lille familie.”

Kok kontra kvinde

Spejder man ud over det gastronomiske landkort, er det ikke kvindelige chefer, der findes flest af.  Det er dog aldrig noget, Dak har anset som et benspænd, for som hun selv udtrykker det, så ser hun ikke sig selv som en kvinde, når hun står i køkkenet – hun ser sig selv som en kok.

 ”Jeg går til mit arbejde med en indstilling om, at der fandeme ikke er nogen, som skal vælte mig – og det til trods for, at jeg kun er 1,5 meter høj og ikke kan nå hylderne i køkkenet.”

Hun har altid sagt fra, også som helt ung, når mandlige kokkeelever kunne finde på at bede hende om at rydde op efter dem eller lignende.

”Jeg ved godt, at det kan være skræmmende, når der står en medelev på 1.90, der vejer 100 kilo. Men når først du har sat dig i respekt, finder folk ud af, at du ikke er der for sjov.”

Nye tider giver tid til eftertanke

2020 – og nu også 2021 - er en omvæltende tid for os alle, og coronakrisen har også ramt restaurantbranchen hårdt. De sidste mange år har Dak været vant til at trække i forklædet 12 timer dagligt seks gange om ugen. At blive hjemsendt fra sit arbejde har givet hende tid til at tænke – ikke mindst fordi hun skal være mor til en lille pige i løbet af foråret.

”Graviditeten har dog været planlagt længe inden, der var noget, der hed covid-19. Men en hjemsendelse giver da stof til eftertanke. Jeg begyndte at tænke over, om ikke jeg kunne arbejde mindre. Nogle gange tror jeg, det er sundt at trække stikket og revurdere, om der er ting i livet, der er vigtigere end den her stjerne (red. Michelin-stjerne).”

Efter 11 år på Kiin Kiin har Dak valgt at sige op. Men det har selvfølgelig ikke været nemt for den dedikerede køkkenchef at give slip.

”Folk i branchen har altid spurgt ind til, hvad der skulle ske den dag, jeg skulle være mor. Det spørgsmål har stresset mig helt vildt. For selvfølgelig har jeg altid gerne ville være mor, men samtidigt har jeg jo også haft det her andet barn, Kiin Kiin, som jeg har brugt al min energi på. Hvordan giver jeg lige slip på det?”, siger Dak og tilføjer:

”Men jeg er jo stadig mig uden Kiin Kiin. Jeg er Dak, og bare fordi jeg bliver mor, er jeg jo heller ikke kun mor, og bare fordi jeg er kok, er jeg ikke kun kok. Men nu skal jeg lige have et barn, og hvis jeg vil, kommer jeg tilbage til branchen, og hvis ikke, så synes jeg da, jeg har gjort mit. Alt godt må have en ende, og måske er det på tide efter 10 år i chefstolen at trække sig tilbage og give andre plads til at få den samme mulighed.”

Daks råd til dig, der drømmer om en karriere i kokkeverdenen:

•       Du kan, hvad du vil – det er bare et spørgsmål om, hvor meget du vil.

•       Lad være med at give op i første hug, hvis ikke tingene går, som du forventer.

•       Og husk: Vær stædig og tro på dig selv.